Nybrud

OPERATION MYSEOST: Giv os Norge tilbage er et nyskabende genre-eksperiment, som trækker på fiktion, satire, klassisk fakta og livedækning for at behandle et emne så tørt, at det dårligt nok får plads i Deadline: Danmarks tab af Norge i 1814 og dansk-norske forhold før og efter.

DR2 påtog sig at sende en temalørdag live 17. maj—dagen for Norges 200 års grundlovs-jubilæum, som også markerer uafhængigheden efter 400 år under den danske krone.

Det blev til Giv os Norge tilbage, som bygger på en fiktion med kodenavn ’Operation Myseost’: at Danmark skal tage Norge tilbage for at få del i de norske goder, som vi danskere misunder: storslået natur, bjerge, vinter-OL, vandkraft, laks, Nobels Fredspris, et overlegent velfærdssamfund, national stolthed, eksorbitante olieressourcer og en bugnende oliepengetank. Det gav os samtidig en spændende dramaturgisk ramme: kuppet forberedes, iværksættes og lykkes/mislykkes.

Setup

Værten Anders Lund Madsen er kupmager og sidder for bordenden i sit ’war room’ med en række rådgivere og håndlangere omkring sig, som har til opgave at balancere fiktionen med regulær faktaformidling.

De befinder sig ombord på et chartret fartøj, der skal understrege planens storhed: DFDS Crown, en af Oslobådene. Skibet befinder sig under udsendelsen i rum sø (hvis man kan kalde Kattegat dét) og bliver en slags trojansk hest, som ikke alene fragter kupmagerne fra København til Oslo, men også flere hundrede pionerer, altså danskere, som vil bosætte sig i Norge. Agenten Rasmus Bruun rejser rundt bag fjendens linjer og forberder kuppet, og Lokkeduen Martin Breum er DR’s officielle korrespondent under de norske festligheder, som fjerner opmærksomheden fra Operation Myseost.

Udsendelsens særlige karakter

Oslobåden er en unik location: Den er det mest konkrete bevis på en forbindelse mellem Norge og Danmark og kendt af både danskere og nordmænd. Skibets rejse giver os en naturlig dramaturgisk fremdrift, og skibet og dets besætning giver krop og liv til udsendelsen.

Vi sender live, fordi fiktionen lever af netop dét: vi er til stede i tid og rum under Norges fejring af 200 års-jubilæet med en korrespondent og benytter NRK’s egen livesending i vores udsendelse. Samtidig gør live-udsendelsen vores fiktion mere ’virkelig’: når vi benytter ’falsk live’ (f.eks. konstruerede nyhedsindslag fra NRK’s Dagsrevyen), bliver det troværdigt, at vi udfører vores mission i en samtidig virkelighed, og den får dermed et element af farlighed, som giver udsendelsen en must-see-kvalitet.

Udsendelsens motor er den fiktive handling (forberedelserne til- og udførelsen af kupforsøget), som trækker det journalistiske indhold med sig, så det indgår på en dynamisk måde, de medvirkende får naturlige indgange til historier og diskussioner, og de musikalske dele af udsendelsen får en naturlig tilstedeværelse.

Undervejs får vi svaret på, hvad der førte til tabet af Norge, vi får tal på oliemilliarderne, vi får afklaret, hvordan Nordmændene scorede den olierige del af Nordsøen (spoiler alert: det var ikke fordi de drak Hækkerup under bordet), politiske forhold, ligheder og forskelle mellem nordmænd og danskere, om Danmark har et moralsk krav på Norge, om Nordmændene ville have godt af fornyet dansk herredømme og om danskerne i virkeligheden har mere at lære af nordmændene end omvendt. Almindelige nordmænd og samfundets spidser leger mere eller mindre oplyst med: jubilæumsgæster, nationaldragt-syersker, præster, vejarbejdere, statsminister Erna Solberg, den første adm.dir. i Statoil Arve Johnsen, Norwegian-ejer Bjørn Kjos m.fl.

Til sidst i udsendelsen gennemfører vi kupforsøget: En koordineret aktion over hele Norge, som kulminerer med hejsningen af Dannebrog over Stortinget i Oslo – og et pinligt efterspil.oes here