Peter Hammer (f. 1981) arbejder med film og tv som instruktør, redaktionschef, kreativ producer, forfatter, konsulent mv.

Hans seneste film, Revir (2023) fik premiere ved CPH:DOX og en række internationale festivaler, før den fik tv-premiere på DR. Andre arbejder har vundet TV-Prisen og The AIBs og været udvalgt til bl.a. INPUT og Prix Europa.

Uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Master of Film artistic research through cinema ved Netherlands Film Academy i Amsterdam. Hans karriere spænder over 20 år fra undersøgende journalistik over public service-satsninger til unge, kreativ videnskabsformidling, genrehybrider, kunstneriske undersøgelser og dokumentarfilm. Mangeårig erfaring med redaktionel og kunstnerisk ledelse samt med projekter med flere partnere.

Han er baseret i København og har samarbejder i bl.a. Amsterdam.